Åbningstale til Synlighedsdagen i Kolding, 2017

Af Marianne Munk

.

Præsentation

Jeg hedder Marianne Munk. Jeg er uddannet som bibliotekar og er også psykoterapeut. Jeg har arbejdet med emnet incest og seksuelle overgreb i over 30 år, de seneste 15 år som frivillig i Kolding Selvhjælp.

Jeg er medstifter af og formand for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb LMSO og formand for Kolding Selvhjælp.
.

Hvad er senfølger?

Senfølger efter seksuelle overgreb er en overset folkesygdom. Derfor holder vi denne Synlighedsdag hvert år for at skabe opmærksomhed og udbrede viden om, hvad seksuelle overgreb gør ved mennesker.

De almindeligt forekommende senfølger og menneskelige omkostninger, som seksuelt misbrug kan have for den enkelte, varierer meget fra person til person og er afhængige af forskellige faktorer.

Det er nemlig utrolig vigtigt, at der i opvæksten har været bare en enkelt omsorgsperson, som har vist omsorg og troet på, hvad den misbrugte fortalte. Hvis det krænkede barn ikke har kunnet dele sine oplevelser med nogen, men har båret rundt på sin viden alene i mange år, kan de sætte alvorlige spor i livet, i form af det vi kalder senfølger. Tavshed er skadelig!
.

Først lidt tal og fakta

Hvor mange drejer det sig om?
Der er naturligvis store mørketal på området, men nyere forskning viser, at ca. 11-12% af alle unge har haft uønskede seksuelle oplevelser. Man regner med, at 80% heraf oplever senfølger som voksne, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for. Det vil sige at mindst 400.000 voksne i Danmark lever med senfølger af forskellig slags.

Hvad vi ved:
• Misbruget foregår i alle socialgrupper
• 42 % foregår indenfor familien (hvis ofret er pige/kvinde)
• Halvdelen af overgrebene foregår inden børnene er 12 år
• 1/3 af alle seksuelle overgreb bliver begået af børn og unge under 18 år (brødre, fætre, ældre skolekammerater legekammerater eller barnepiger)
• Der bliver misbrugt dobbelt så mange piger som drenge
• Både piger og drenge udsættes for og begår overgreb
• Både mænd og kvinder krænker – dog flest mænd

Følgerne efter seksuelle overgreb kan være både fysiske, psykiske og sociale:

Hjernen: Nyere hjerneforskning har påvist, at voldsomme oplevelser (som f.eks. krig, trafikulykker, vold og overgreb) skader hjernen, så der kommer uorden i de signaler, som hjernen udsender til kroppen f.eks. i form af forskellige hormoner. Det kan resultere i både psykiske og fysiske sygdomme. Heldigvis kan nogle af disse skader repareres gennem terapi.

Fysiske lidelser og sygdomme (ofte kroniske)
Livsstilssygdomme som astma, allergi, forhøjet blodtryk, mavesår, hjerte-kar sygdomme og diabetes, som ofte er ledsaget af overvægt pga. forstyrrelse af stofskiftehormonerne. Hertil kommer funktionelle lidelser, der er vanskelige at diagnosticere, som kroniske smerter, overfølsomhed og kronisk træthed.

For kvinderne er der også gynækologiske og seksuelle problemer: Smerter ved samleje og problemer i forbindelse med graviditet, fødsel, amning og forældreskab. Ofte ulyst til sex og afsky for seksuelle handlinger og for egen kop – eller det modsatte: overdreven seksuel aktivitet.

Psykiske lidelser som f.eks. depression, angst, stress, personlighedsforstyrrelser og psykisk sygdom som borderline, psykoser og andre psykotiske tilstande.

Næsten alle lider af PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder (overbelastet nervesystem), som medfører søvnløshed, voldsom træthed, en følelse af uoverkommelighed, opgivelse og manglende vedholdenhed, Hukommelses- og koncentrationsbesvær m.v. Det er meget svært at leve med.

Følelsesmæssige konsekvenser 
Uanset om man har en diagnosticeret psykisk lidelse, så er der nogle helt grundlæggende følger, som rammer de flestes selvopfattelse, nemlig skam og skyld: Det fører til:

Selvhad og manglende selvværd, fordi man føler sig ‘snavset’, grim og værdiløs; ofte har man en følelse af skyld eller medskyld i overgrebet: “jeg sagde jo ikke, at jeg ikke ville” – “jeg fik en belønning” eller “jeg fik selv noget ud af det” osv.

Det er selvfølgelig ulogisk for os, men det er helt reelt i barnets verden, for som regel er barnet bange for at sige fra eller fortælle om, hvad der er sket. Det kan skyldes angst for krænkeren og hans/hendes trusler, angst for ikke at blive troet på eller angst for at ødelægge og splitte familien hvis det kommer frem.

Tilknytningsproblemer – manglende tillid
En sådan selvopfattelse skaber problemer med at knytte sig til andre mennesker og indgå i givende parforhold, fordi tilliden er væk. “Nærhed er farlig, for ingen må lære mig at kende som jeg virkelig er, fordi jeg er et dårligt menneske. Jeg er forkert, og når jeg ikke kan lide mig selv, kan andre heller ikke holde af mig, og jeg kan ikke tage imod kærlighed fra andre. Den anden ville ikke elske mig, hvis han vidste, hvordan jeg i virkeligheden er! Derfor er jeg nødt til at isolere mig, og det er meget ensomt.”

Ensomheden dulmes ofte med misbrug af forskellig slags. Det kan være alkohol, stoffer, spil, sex osv. – eller overdreven tilknytning til dyr.

Selvdestruktiv tankegang og adfærd
Når man ikke kan lide sig selv, bliver man meget ofte selvdestruktiv og vil straffe sig selv. Det skal gøre ondt, for den fysiske smerte får mig til at glemme den indre smerte.

Man kan f.eks. skære i dele af sin krop, brænde sig i huden med en cigaret., trække hår ud forskellige steder på kroppen, slå sig selv eller slå sit hoved imod væg eller gulv, kradse, bide eller nive i sig selv osv. Disse ret barske handlinger er meget ofte ledsaget af selvmordstanker og selvmordsforsøg. Desværre lykkes disse selvmordsforsøg ofte.

Når man kigger på tallene over, hvor mange, der skader sig selv, synes jeg, det er virkelig, bekymrende. Faktisk har 11 % af alle danskere skadet sig selv med vilje mindst én gang i deres liv.

Disse ting forekommer oftest i barndom og ungdom, mens den voksne har andre måder at skade sig selv på. Det kan være spiseforstyrrelser, arbejdsnarkomani, ludomani, stof- og alkoholmisbrug, overdreven sex med mange forskellige partnere, prostitution og meget ofte selvmordstanker og selvmordsforsøg. Mange dør af det.

Grænser
Den misbrugte har fået ødelagt evnen til at mærke og sætte sine egne grænser og har også svært ved at mærke andres grænser. Derfor er der for piger og kvinder risiko for at kaste sig ud i overdreven seksuel aktivitet. Ofte risikerer de gentagne voldtægter og/eller voldelige parforhold.

Der er også risiko for at havne i prostitution eller pornoindustrien. En amerikansk undersøgelse fra 1991 viser, at 85 % af alle prostituerede har oplevet seksuelle overgreb:

En sexarbejder – og det kan være såvel en mand som en kvinde – fortæller:

“Min opvækst var den perfekte muldjord for en spirende ”karriere” i sexindustrien. Jeg var ikke meget mere end seks år gammel, da min morfar udsatte mig for det første seksuelle overgreb. Overgreb der stod på løbende, indtil jeg var omkring 13-14 år gammel. Overgrebene satte spor, – fysisk, og i særlig grad psykisk og lærte mig, at min seksualitet ikke var min, og derfor gjorde mig grænseløs.
Følelsen af ikke at være noget værd, prægede min opvækst. Grænseløsheden havde fået sit tag i mig, og forført af hurtige penge førte den mig ind i pornoens verden, og til overgreb der føltes velkendte. Jeg mistede ejerskab over min krop og grænserne blev mere og mere flydende.”

Sociale problemer: Mange af de misbrugte børn har svært ved at koncentrere sig og får derfor en mangelfuld skolegang, og de har derfor svært ved at gennemføre en uddannelse. Det fører i mange tilfælde til lavtlønsjob eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange kan ikke klare et almindeligt arbejde og ender på livslang offentlig forsørgelse. Mange lider af fysiske eller psykiske sygdomme og har haft hyppige indlæggelser på hospitaler samt gentagne langvarige perioder med sygedagpenge. Det betyder, at mange lever i livslang fattigdom.

Kriminalitet: En del unge – både piger og drenge – kan ikke håndtere den vrede, de har i sig, over de svigt de har oplevet. De bliver voldelige, er ligeglade med samfundet og omgivelserne og havner i kriminalitet, som de har svært ved at komme ud af.
.

Specielt om mænd

Kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, kan opleve forskellige følelsesmæssig og kropslige senfølger. Men den seksuelt misbrugte mand har indtil for nylig været usynliggjort af samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Den misbrugte mand kæmper med alvorlige kønsspecifikke følgevirkninger, som har påvirket hans selvopfattelse. Det går ud over hans maskulinitet. Han kæmper indædt for at få det seksuelle misbrug, han blev udsat for, til at passe sammen med det at være mand.

Samtidig er der mange myter som f. eks.:

• “Drenge, som har været udsat for et seksuelt overgreb, er eller bliver homoseksuelle”
Det er forkert! Drenge bliver ikke homoseksuelle af at være blevet krænket af en mand.
• “Drenge der udsættes for et seksuelt overgreb vil selv senere krænke andre”
Det er en problematisk fejlslutning, fordi den kan være med til at stemple uskyldige mennesker som potentielle krænkere, fordi de har været udsat for overgreb.
.

Omkostninger ved senfølger efter seksuelle overgreb

Det må være dyrt for den enkelte og for samfundet – og hvad koster senfølger egentlig? Det er der faktisk ingen, der kan svare på, men senfølger har både menneskelige og økonomiske konsekvenser, og det har længe undret mig, at politikere ikke er nysgerrige efter at finde ud af, hvad senfølger efter seksuelle overgreb koster samfundet. Her må virkelig være penge at spare ved en rettidig indsats i form af behandling. Det må der forskes i!

Udgifter afledt af senfølger:
Omfatter arbejdsløshed, sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, misbrugsbehandling, kriminalitet og sundhedsvæsen, familiebehandling og øvrigt socialvæsen.

En undersøgelse på psykiatriområdet fra 2012 viser, at hvis blot man kan hjælpe 1% af patienterne fra passiv forsørgelse inklusiv tab af arbejdskraft til via behandling at indgå aktivt i samfunds- og arbejdslivet, kan man frigøre i nærheden af 500 millioner kr.
.

Behandling – at overleve eller leve

De krænkede børn og unge vokser alle op og skal som voksne lære at mestre livet med de skader, de har med sig. Men hvordan?

Mange af dem går med hemmeligheden i mange år og bliver først som voksne eller ældre klar over, at de er nødt til at gøre noget ved det. De har udviklet deres egne overlevelses- og mestringsstrategier – ellers var de gået til grunde.

Det er vigtigt, at de får den hjælp, der skal gøre dem til overlevere i stedet for ofre. Med den rette behandling, der fokuserer på årsagen i stedet for symptomerne, er der grundlag for vedvarende bedring og heling og for at få et bedre liv.

Der er mulighed for at få professionel hjælp, men det er helt tydeligt, at hjælpen er utilstrækkelig. Der er kun fire specialiserede behandlingscentre i Danmark (Kbh., Århus, Odense og Vojens), der tilbyder gratis professionel terapi til voksne, men her er ventetiden ca. 1½ til 2 år.

I Kolding Selvhjælp kan man få samtaler med en erfaren frivillig, evt. gennem længere tid, og man kan i en selvhjælpsgruppe møde andre, der har oplevet overgreb. Vi tilbyder ikke terapi eller behandling, men vi har mange års erfaring, og vi ved, at det har en helbredende virkning at tale med et helt almindeligt menneske, som møder en i øjenhøjde og tror på, hvad man fortæller.

Al hjælp hos os er gratis og anonym og er rettet mod både kvinder, mænd, krænkere og pårørende.
.

Det går ikke over af sig selv, men det er godt at vide, at man med den rette hjælp stadig kan få et godt voksenliv.
.