For den seksuelt misbrugte kan der være en stor helende effekt i at træde frem og bryde tabuet ved at offentliggøre noget af sin egen historie. Det kan imidlertid også have den modsatte virkning og medføre nogle uønskede reaktioner og konsekvenser, hvis ikke det foregår på en etisk forsvarlig måde.

Før en offentlig fremtræden i medier eller anden sammenhæng er der nogle spørgsmål, det vil være hensigtsmæssigt at reflektere over.

• Hvad er min hensigt med at stå frem og offentliggøre min historie?
• Hvilke medier ønsker jeg at stå frem i?
• Hvad ønsker jeg at tale om?
• Hvilket budskab ønsker jeg at formidle?
• Hvor går mine grænser for, hvad jeg vil være med til?
• Kan jeg sige fra, hvis journalisten går over mine grænser?
• Hvad vil jeg gøre, hvis journalisten ønsker at formidle et andet budskab?
• Er der skjulte signaler, der kan fortælle mig, at det her ikke er godt for mig?
• Hvordan beskytter jeg mig selv i kontakten med medierne?
• Er jeg parat til at håndtere de efterfølgende følelsesmæssige reaktioner ved at stå offentligt frem?
• Har jeg gennemtænkt hvilke konsekvenser det kan have både på kort og længere sigt – f.eks. i forhold til familie, venner, kollegaer o.a.
• Kan jeg håndtere det, hvis det viser sig, at artiklen eller udsendelsen udtrykker noget andet end det, jeg sagde?
• Hvem kan jeg efterfølgende tale med om, hvordan det har været?

Det er meget vigtigt, at den misbrugte, der træder frem, har mulighed for efterfølgende at få supervision og få talt oplevelsen igennem.

Disse etiske retningsliner har til hensigt at beskytte den enkelte, og derfor vil Synlighedsdagen aldrig anbefale nogen at træde frem offentligt som en spontan handling og uden professionelt back-up.

På Landsforeningen Spors hjemmeside kan du læse en mere uddybende artikel om at stå frem med sine senfølger.