Synlighedsdagen er et gratis, åbent arrangement. Alle interesserede over 18 år er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Programmet kan ses herunder. Klik her for at se folderen med yderligere information (pdf).
.
Om temaet: Senfølger i Krop – sind – adfærd
Om hvordan senfølger kan sætte sig spor i kroppen, i sindet og i ens adfærd.
Konsekvenserne af seksuelle overgreb i barndommen forstærkes oftest senere i livet. Det kan give voldsomme følger i kroppen, sindet og vores adfærd. De mestringsstrategier og forsvarsmekanismer, som var effektive i barndommen og ungdommen, risikerer senere at være dem, som står i vejen for et harmonisk liv.
De tidlige overlevelsesstrategier kan i voksenlivet blive et livsmønster, som kan føre til ensomhed, problemer i arbejdsliv og kærlighedsliv samt i relation til egne børn.
Vi siger, at det aldrig er for sent at arbejde med senfølger, og på Synlighedsdagen belyser vi mulighederne for forandring.
.