Referat fra Synlighedsdagen i Århus, 2011

Tema:
Senfølger efter seksuelle overgreb

.
Program:

Konferencier: Sara Parding (CfV)

10.00-10.20: Velkomst og præsentation ved Sara Parding og de øvrige centre
10.20-10.50: ”Et liv med senfølger”
En voldtægtsramt: Lena, fortæller om sine egne erfaringer
10.50-11.30: Astrid Højgaard, overlæge på sexologisk klinik i Randers, fortæller om senfølger
11.30-11.50: Pause
11.50-12.30: Socialrådgiver Lotte Andersen om at arbejde med mennesker med senfølger
12.30-13.20: Frokostpause. Kaffe, te og frokost kan købes i kantinen
13.20-13.50: ”Et liv med senfølger”
En incestoverlever: Ditte, fortæller om sine egne erfaringer
13.50-14.30: Psykologer Anne Sidenius og Susan Møller Jensen om at give terapi til mennesker med senfølger
14.30-15.00: Paneldiskussion

.
Dagen blev rigtig fin dag på trods af, at der dagen før kom afbud fra Lotte Andersen. Dette medførte, at alle fire centre brugte længere tid på at fortælle om deres centre. Desuden fik Lena og Astrid mere tid til rådighed. Dette virkede fint.

Lena fortalte om en voldtægt, hun blev udsat for, da hun var 16 år. Hun fortalte indgående og medrivende om overgrebet og hvilke konsekvenser, det har haft for hende senere hen i livet. Også hvordan det stadig præger hende. Hun er meget glad for sin tilknytning til Center for voldtægtsofre.

Astrid Højgaard fortalte om, hvilke problemer overgreb kan give i seksuallivet. Dette var interessant for fagfolk at lytte til. Desuden var det meget givtigt for de overgrebne at høre, ”at de ikke er unormale”, fordi de har problemer med sexlivet.

Ditte fortalte også spændende og medrivende om, hvilke senfølger hendes fars overgreb har givet hende, og hvordan hun lever med det i dag.

Psykologerne Anne Sidenius og Susan Møller Jensen fortalte om Service-styrelsens tilbud til overgrebne og om at give terapi under ordningen. Ordningen giver dog kun 10 gratis timers terapi. Derfor er det så vigtigt med andre tilbud.

Det positive ved sådan en dag er, at overlevere kan mødes og høre nogle overgrebne, der er kommet langt efter overgrebene. Fagfolk får en nyttig viden med sig derfra.

Der var mindst 80 mennesker til stede i løbet af dagen.

En spændende dag, hvor mange blev berørte og bestemt gik derfra med øget indsigt.

Efter sådan en dag kommer der flere henvendelser på centrene, hvilket jo er godt, da overleverne er der, men endnu ikke har fået søgt hjælp.