Synlighedsdagens etiske retningslinjer

i forbindelse med offentlig fremtræden


For den seksuelt misbrugte kan der være en stor helende effekt i at træde frem og bryde tabuet ved at offentliggøre noget af sin egen historie. Det kan imidlertid også have den modsatte virkning og medføre nogle uønskede reaktioner og konsekvenser, hvis ikke det foregår på en etisk forsvarlig måde.

De mennesker, der er med i Synlighedsdagens erfaringsbaserede panel, har  alle været i terapi, hvor de har fået gennembearbejdet deres traumer og de er nået langt i deres personlige udvikling. Alle i panelet har været med til at drøfte etiske spørgsmål som f.eks.:

 

  • Hvad er min hensigt med at stå frem og offentliggøre min historie?
  • Hvilke medier ønsker jeg at stå frem i?
  • Hvad ønsker jeg at tale om?
  • Hvilket budskab ønsker jeg at formidle?
  • Hvor går mine grænser for, hvad jeg vil være med til?
  • Kan jeg sige fra, hvis journalisten går over mine grænser?
  • Hvad vil jeg gøre, hvis journalisten ønsker at formidle et andet budskab?
  • Er der skjulte signaler, der kan fortælle mig, at det her ikke er godt for mig?
  • Hvordan beskytter jeg mig selv i kontakten med medierne?
  • Er jeg parat til at håndtere de efterfølgende følelsesmæssige reaktioner ved at stå offentligt frem?
  • Har jeg gennemtænkt hvilke konsekvenser det kan have både på kort og længere sigt – f.eks. i forhold til familie, venner, kollegaer o.a.
  • Hvem kan jeg tale med efterfølgende om, hvordan det har været?

 

Det er meget vigtigt, at den misbrugte, der træder frem, har mulighed for efterfølgende at få supervision og få talt oplevelsen igennem. Denne funktion varetager Synlighedsdagens professionelle panel, der består af psykologer og terapeuter, der er vant til at arbejde med mennesker med senfølger.

Derudover har det professionelle panel den funktion at være talerør til medierne, såfremt der er brug for udtalelser fra fagpersoner.

Disse etiske retningsliner har til hensigt at beskytte den enkelte og derfor vil Synlighedsdagen aldrig anbefale nogen at træde frem offentligt som en spontan handling og uden professionelt back-up.

 

Hvordan formidler vi budskabet?

‘Nøgen sandhed var vant til at gå på gaden, bar og uden pynt. Folk ignorerede ham eller vendte sig væk fra ham i afsky, når de så ham.

Så pludseligt en dag, mens han gik og følte sig forsmået, mødte han sin ven, Lignelse, der var pænt klædt på og omgivet af velyndere.

Nøgen Sandhed beklagede sig: ‘Hvorfor er det, at du får så meget opmærksomhed, mens jeg, den egentlige sandhed, overhovedet ikke får nogen?’

Lignelse svarede: ‘Det er fordi, du vandrer rundt, almindelig og uden pynt. Ingen kan lide at møde Nøgen Sandhed ansigt til ansigt. Lad mig hjælpe dig’.
Lignelse iklædte Nøgen Sandhed nogle af sine smukkeste klædningsstykker. Og se – overalt hvor Sandhed viste sig i sine smukke, nye klæder, stod folk ret og viste ham opmærksomhed.

Sandhed forbliver den samme, med eller uden pynt, men de fleste mennesker kan ikke klare at stå ansigt til ansigt med Nøgen Sandhed. Derfor kan sandhed ofte kun komme ind i folks hjerter, når den er klædt i en lignelse.’

Fra ‘Lysets kraft, mørkets magt’ af Priscilla Coganbund_bred