Referat fra Synlighedsdagen 

Århus 20.09.2013
 
 

Afholdt i Palle-Juul Jensen auditoriet, Nørrebrogade, Aarhus Sygehus
Konferencier: Lone Gerup Adamsen (leder af behandlings-delen CSM Midt/Nord).

.

Personlig beretning fra Kevin:
K, 32 år. Overgrebet af mor fra 13-15 år. Det er første gang at K stiller sig op og fortæller sin historie, han er meget levende og nærværende. K fortæller at han som barn havde ikke rigtig nogen venner. Da han er 13 år bliver han taget ud af skolen og får hjemmeundervisning. Familien får kontakt til en religiøs sekt og bliver totalt isoleret fra samfundet. K har tillid til at det er sådan det skal være. Familien flytter meget rundt. Til faldefærdige bondegårde, som de sætter i stand. K hjælper. Da K er 17 år flytter familien til Aarhus, regner det for det bedste, der er sket i hans liv.  Mange spørgsmål fra salen, stemning er let på den måde at han får sagt noget sjovt en gang i mellem så salen griner. Fortæller med mod og humor.   K har konfronteret sin mor, føler primært skyld og skam i forhold til den måde familien levede på, så isoleret fra omverdenen.

 
Pernille Hornum, teolog og præst
PH har skrevet bog om sandheder og løgn. Præsenterer bl.a. ideer om hvordan man kan skelne mellem den gode og den onde skam. Den gode skam er den skam, som gør os samvittighedsfulde eller ansvarsfulde.  Den onde skam er den skam, der er indvendiggjort og kan ødelægge et menneskets liv.

 
Heidi Foldager, psykolog
Heidi fortæller ud fra en psykologs perspektiv om arbejdet med skyld og skam i forbindelse med terapi med personer udsat for seksuelle overgreb. Heidi fortæller om hvordan hun arbejder med personer, der har været udsat for overgreb og arbejder ud fra principper som vigtigheden af kontakt og tillid, autencitet. Heidi beskriver skam som er en mere kropslig oplevelse, en indvendighed. Der blev stillet flere spørgsmål fra salen fra personer, der selv havde været ude for overgreb, og Heidi får understreget at seksuelt misbrugte er nogle af de stærkeste personer, hun har mødt.

 
Personlig beretning fra Lita
Taler om hvordan skyld og skam har påvirket hende i hendes liv. Lita taler om det sår, som hun oplever, som hun kalder incestsår. Det er en intens historie om hvordan skyld og skam har forkrøblet hendes liv og givet sociale problemer med at drage omsorgs for sig selv. Lita fortæller bl.a. om det ubehag hun oplevede ved at blive spurgt til hvordan hun havde det, hun var bange for at hun ved at tale om det, kunne komme til at afsløre incesten. Lita fortæller også om hvordan skammen kan sætte sig rent fysisk i hendes krop.  Klik her for at læse Litas beretning.